En surfers død

Og så døde mit interwebs. Eller, ja, jeg kunne i hvert fald ikke komme online på nogen måde på trods af mange ihærdige forsøg på at finde ud af, hvad der var galt. Ihærdige, måske, men ikke oplyste.

Efter at have slappet lidt af oven på en travl arbejdsdag ringer jeg til min personlige support-person. Han er den her kammerat, som blev født med en meget kompleks kildekode i stedet for DNA. Jeg vil ikke sige, at han er en nørd, ikke som de kan opleves på Datalogisk Institut. Søde og rare som de er, de kære nørder, så er de lidt svære at kommunikere med nu og da. Ham her forstår hvad man siger, også selvom man refererer til noget, der ikke har med computerier eller Star Trek at gøre.

Kort historie endnu kortere, så redede han mit internet, og jeg kan nu komme igang med at skrive blog igen. Jeg har stadigvæk et indlæg eller to at indhente. Nej. Syv, tror jeg. Hm.