Stedfortræderi

I modsætning til cirka alle mine venner på Facebook, så nægter jeg at skrive en statusopdatering om, at jeg nu har set Avatar. Så jeg skriver et blogindlæg i stedet, og er dermed kun en hykler af en eller anden ubetydelig og mindre rang.

Ud over at nære et brændende ønske om at være høj (højere end jeg er i forvejen), langlemmet (igen, mere end jeg er allerede), blå (nej, er ikke blå på nogen måde for tiden) og iført et lændeklæde(...), så er jeg efterladt med en vis ro. Der er mange tanker og ideer, der helt sikkert vil være selvfølgelige for biologer, nyhedninge og miljøaktivister, i filmen. Når man nu ved, at filmen vil blive set af mange individer, så kan ens indre såvel som ydre hippie meget belejligt håbe, at disse tanker og ideer vil rodfæste sig, vokse op og udsende sporer i alle retninger. Kender jeg mine sporer og ideer ret, så er de allerede i gang.