They set us up the bomb

- Hej, jeg har en gæst med til power yoga her til kl...
- P-P-Power yoga?!
- Øh, ja?
- Du sagde yoga!
- Gjorde jeg det? Hm, nå, men jeg mente altså power yoga.
- Jamen det skulle jo være helt vildt hårdt...
- Jeg sagde jo, at det var godt.
- Eeeeeehn.

To timer senere stavrer jeg på stive ben op ad ringgaden, begejstret over at have overlevet. Lettet falder jeg om i min seng, og er enormt glad for, at jeg ikke skal bekymre mig om post-graviditets strækmærker, endsige appelsinhud. Nej, jeg er glad for, at jeg er ligeglad i en sådan grad, at jeg ikke render rundt med en generisk dårlig samvittighed, over alle de ting, som jeg ikke udsætter min krop for på en daglig basis. Selvom det ville være sundt og godt og alting. Lige nu er jeg bare mørbanket oven på en alt for heftig og pludselig eksponering for yogamåtter, plingeling-musik og en salig stemme, der allervenligst beder mig om at tage fat i mine tæer. Som om jeg kan nå.