12. apr. 2010

Forårsfornemmelser

'Hm', tænker jeg, og kravler lettere usikkert ud af min weekend-lange rus. Det er søndag morgen, og jeg har en time til at komme ud af døren. Torsdag, fredag, lørdag og nu også søndag har jeg ikke været hjemme i mere end en time om dagen. Vennepleje tour de force, madlavningsmaraton, drukglæde og indtil-de-lukker-entusiasme. Det er sådan cirka det, som tiden er gået med. Men de føles ikke så hårdt, som jeg troede, at det ville. Jeg er ikke udmattet ved tanken. Jeg er sgu parat, og jeg har end ikke forladt min seng.

'Hm?', undrer jeg mig, og kigger ud af vinduet. 'Er dette overskud? Er dette forår?'. Under alle omstændigheder har jeg ikke haft så travlt med så frydefulde ting i hvad der føles som meget lang tid. Og hvor er det fedt. Må huske at dyrke dette forår noget mere. Det kan åbenbart et eller andet specielt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar