14. apr. 2010

Sommer-ferie-fornøjelser

'Måske er det lidt vel tidligt at planere for sommerferien', tænker jeg, og overvejer at lave en oversigt på et stykke papiret. Hovedet forekom pludseligt lidt trangt. Festivaller, sommerhusture, arbejde, eksaminer, udlandsture, bedsteforældrebesøg, vennepleje, forældrevisit. Så meget at tage sig til, så lidt tid. Og så lidt råd, egentlig.

For at få råd til det hele må jeg nødvendigvis arbejde så meget, at jeg må skrotte enten udlandsturen eller en festival. Dels på grund af overlap i kalenderen, dels fordi begge er fyldige poster. Hm. Så hvis jeg skal have råd, så skal jeg arbejde så meget, at jeg ikke har tid, til det som jeg vil have råd til.

'Nederen!' konkluderer jeg, mens jeg krøller A4-arket sammen til en kugle, og kaster den efter papirskurven. Måske jeg skulle blive i Århus. Arbejde, spare lidt op til forbrug, så der er råd til næste sommerferie. Gå lidt på restaurant i ny og næ, måske. Men vent. Var det ikke det, jeg gjorde sidste sommer? Hm. Måske, måske ikke. Lyder bekendt  under alle omstændigheder. Og meget behageligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar