14. apr. 2010

JustDon'tEat.dk

JustEat.dk og jeg er meget gode venner. Vi forstår hinanden på et eller andet underforstået plan, vil jeg påstå. Hver gang jeg er doven, syg, tømmermændsramt eller lignende, så er det ikke usandsynligt, at jeg kigger forbi siden. For det må være muligt at finde en ordentlig burger og nogle sprøde fritter derinde, skulle man tro.

23 minutter senere giver jeg op, og surfer i trods og arrigskab væk fra siden. 40 kroner for at få bragt en burger, en bakke fritter, en pizza og en sodavand ud? Ja, for man skal jo købe for minimum 150 bops, førend udvalgte steder gider levere. Ud over at kollidere med min jydenærrighed, så er der også leveringstid på halvandet døgn. Så jeg ville få alt for meget kold og dyr mad ind af døren alt for sent. Nej tak, du.

På den måde hjælper JustEat.dk mig til at spare penge og spise sundere. Mange tak, JustEat.dk! Dig kan jeg stole på, dig ved jeg, hvor jeg har.

2 kommentarer:

  1. Okay, det her er godt nok ikke et sparetip, men ikke desto mindre et virkelig sympatisk initiativ, synes jeg: Brunchbudet.dk. Brunch helt til kl.15, homemade og med gratis levering i Århus C, N og Risskov (hvis man altså bestiller to kuverter = singlediskrimination, men man kan jo se det som et påskud for at invitere nogen forbi..)

    SvarSlet
  2. Hej Nanna! Du er lige vidne til mig, der først nu opdager en kommentar-liste-funktion på blogspot.com, hvormed jeg rent faktisk får mulighed for at læse kommentarer, som jeg ellers totalt meget ikke har set. Awesome!

    Tak for tippet! Skal totalt meget have mig en brunch leveret på et tidspunkt. Må lige have selskab ved hånden.

    SvarSlet